Nyheder
Her kan du holde øje med, hvad der sker i de to kirker og følg gerne med på vores andre sociale medier. Vi opdaterer siden løbende, så du altid er med på det nyeste.
Konfirmandindskrivning tirsdag den 27/5 kl. 19.00
Tirsdag den 27. maj holdes der konfirmandindskrivning for de kommende konfirmander. Vi mødes kl. 19.00 i Ellens Hus ved Søstrup kirke, hvor der vil blive orienteret om den kommende undervisning for året 2025/2026. Indskrivningen er for konfirmander og forældre. Jeg glæder mig til at se jer. Line.
Syng foråret ind den 10. april
Torsdag den 10. april synger vi foråret ind i Sdr. Jernløse kl. 19.00 i konfirmandstuen, da Nationalmuseet pt. er i gang med en undersøgelse af kalkmalerierne i koret.
Indvielse af skulptur på Søstrup kirkegård den 6. april.
Søndag den 6. april, efter gudstjenesten, indvier vi vores nye, smukke skulptur på Søstrup kirkegård. Skulpturen er skabt af kunstneren Søren Schaarup og har fået titlen "Himmelhjertet", der peger hen på både den fysiske og spirituelle side af menneskelivet. Skulpturen står som et pejlemærke og markerer kirkegårdens plænegravanlæg og forbinder på fineste vis det himmelske og det jordiske. Alle er velkomne. Læs evt. mere i kirkebladet nr. 2 2025.