DÅB OG NAVNGIVNING
Barnet skal have et navn senest 6 måneder efter fødslen – enten ved dåb eller navngivning
Dåb
Henvendelse om dåb rettes til sognepræsten. Dåb foregår ved søndagsgudstjenesten eller på udvalgte lørdage i sognets kirke. Ved dåb oplyses navne og adresser på mindst 2 og højst 5 faddere, hvoraf den ene er gudmor eller gudfar. Fadderne skal være døbte.
Navngivning
Anmeldes med digital signatur på www.borger.dk af forældremyndighedsindehaverne.
Navneændring
Navneændring foretages med digital signatur på www.borger.dk Ansøgning om navneændring koster 611,80 kr. som betales med dankort samtidig med ansøgningen. Opdateret liste med godkendte fornavne og frie efternavne kan ses på www.familiestyrelsen.dk
Attester
Diverse attester rekvireres med digital signatur på www.borger.dk og udstedes efterfølgende af sognepræsten. Alternativt kan der også rettes direkte henvendelse til sognepræsten.
Forårets dåbslørdage i Sdr. Jernløse og Søstrup
Ønsker I at få jeres barn døbt på en lørdag tilbyder vi følgende datoer: 22. marts, 26. april og 24. maj 2025. For nærmere info kontakt Line på lkp@km.dk eller mobil 24 45 54 02